Kæmpe dilemma for Danmark: Hærens oprustning må pauses, hvis den skal holde fred i Ukraine

Flere politiske partier gjorde det mandag klart, at de ikke vil afvise at sende danske soldater til Ukraine for at understøtte den mulige fredsaftale, som USA vil forhandle i de kommende dage. Men det bliver et symbolsk bidrag, medmindre Danmark svigter afskrækkelsen i Baltikum for at kunne stille med de soldater, der skal til, lyder det fra flere eksperter. Og selv da vil det gå hårdt ud over opbygningen af den tunge brigade, som NATO forventer er kampklar i 2032, og kun bliver mere afgørende, hvis en fredsaftale giver Rusland mulighed for at puste ud og flytte kamphærdede soldater til Baltikums grænser. »Det ville blive en kæmpestor udfordring for Hæren, og jeg kan ikke se, at man ville kunne løse en fredsbevarende opgave, uden at det ville få store konsekvenser for resten af de opgaver, Hæren har nu og får på sigt, heriblandt opbygningen af 1. brigade,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Som flere andre, Berlingske har talt med til denne artikel, tager han kæmpestore forbehold, da ingen ved, hvad en fredsforhandling kan ende med. Men det står klart, at USA har bedt europæiske lande oplyse, hvor mange tropper de vil kunne stille med i Ukraine som en sikkerhedsgaranti til gengæld for at stoppe stridighederne. Danmark har tidligere sendt en bataljon med understøttende enheder - op til 1000 soldater - afsted til stabiliseringsindsatser. Problemet er, at Hæren allerede er hårdt presset af at have en bataljon på afskrækkelsesmission i Letland fire måneder om året. »Jeg tror, det er meget tvivlsomt, at vi vil kunne sende en bataljon til både Baltikum og Ukraine, ikke mindst i så sprængfarlig situation, som sådan en fredsbevarende mission kunne blive,« siger militæranalytikeren. Fredsbevarende styrker skal være klar til det hele I Ukraine vil det nemlig ikke være serbiske styrker eller islamistiske militser men kamphærdede russiske soldater, Hæren i yderste fald skal kunne slå tilbage. Dermed vil det også være rent symbolsk, hvis Danmark sendte lette enheder afsted, selv om det muligvis kunne lade sig gøre parallelt med indsættelsen i Baltikum, siger pensioneret brigadegeneral Carsten Rasmussen. Han har selv været i den skarpe ende af en stabiliseringsoperation som chef for en eskadron danske kampvogne, som måtte skyde sig ud af et baghold i Bosnien i 1994 - den såkaldte Operation Bøllebank. »Hvis europæiske styrker skal stå direkte over for russiske, skal de være klar til det hele. For styrken skal ikke bare overvåge en våbenhvile, eller hvad der nu måtte komme - den skal kunne levere en sikkerhedsgaranti til Ukraine. Og det kan en let styrke ikke,« siger han. Tidligere kunne Danmark have to bataljoner afsted sideløbende til Irak og Afghanistan. Men den tid er slut, og det vil tage tid og kræfter at komme op i gear igen - det vil blandt andet kræve en omstilling af værnepligten, da soldater er den største mangel. Bataljoner er nemlig typisk afsted et halvt år af gangen - i mellemtiden gøres det næste hold klar til afløsning. En bataljon til både Baltikum og Ukraine vil altså i praksis kræve fire - det er 3-4000 soldater, og en bagvedliggende krigsmaskine, som kan understøtte det. Og det er helt urealistisk lige nu. »Forudsætter vi, at vi fortsat sender en bataljon til Letland til sommer, har Hæren reelt ikke reserver at sende afsted. Så hvis der skal sendes noget afsted fra dansk side, vil det være et symbolsk bidrag,« siger han. Samtidig vil de konstante udsendelser hindre og forsinke det komplicerede arbejde med at stille en tung brigade i 2032, for det forudsætter at soldaterne er hjemme til at træne og lære det nye udstyr at kende. Brigaden skal bestå af op til 6000 kampklare soldater, og tilføres nye kapaciteter som luftværn og talrige nye køretøjer, som skal kunne udsendes og kæmpe selvstændigt. »Jeg tror, man vil have vanskeligt ved at fortsætte den nuværende opbygning. Man ville skulle fokusere alt, hvad man har af ressourcer, på at uddanne og opretholde en styrke i Ukraine,« siger Carsten Rasmussen. Trumps aftale er et russisk drømmescenario Sender Danmark alligevel en bataljon afsted, forudsætter det, at andre lande hjælper med hele den omfattende logistikoperation, en fredsbevarende indsats kræver, siger eksperterne. Det gælder ikke mindst den luftstøtte, som er fundamental for at styrkerne kan operere. For Flyvevåbnet er lige nu i gang med transitionen til F-35, og mange af de gamle F-16 er enten solgt til Argentina eller doneret til Ukraine, siger lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.. »Var jeg en europæisk leder, ville jeg forlange, at amerikanerne stiller med luftstøtten, så russerne får det amerikanske luftvåben på nakken, hvis de angriber,« siger han. Som de andre vurderer han ikke, at Danmark har meget at bidrage med, medmindre vi indsætter den bataljon, som ellers skulle til Baltikum. »Jeg har svært ved at se, at Hæren kan stille med meget andet. En troværdig styrke vil være en krigsstyrke. Den skal kunne banke russerne, hvis de kommer. Altså på samme måde som de soldater, NATO opstiller på eget territorium langs den russiske grænse,« siger han. Men sender Danmark en bataljon til Ukraine, kommer den til mangle i Baltikum. Andre europæiske lande vil have lignende dilemmaer. Gør man det alligevel, er det vigtigt at tænke sig grundigt om, og ikke neutralisere den ukrainske trussel mod de russisk besatte områder. »Vi er nødt til at binde mange russiske soldater. Ellers kan de bare have nogle tossede militser, nogle tjetjenere og nogle Wagner-soldater, som laver ballade, og så kan de opstille de rigtige styrker andre steder,« siger Peter Viggo Jakobsen. Spørger man Carsten Rasmussen, er Ruslands præsident Vladimir Putin hedeste drømme ved at gå i opfyldelse. For en fredsaftale kan sikre, at Rusland beholder de besatte områder, imens hans soldater og det russiske samfund får en tiltrængt krigspause. »Samtidig bliver Europa svækket ved eventuelt at skulle levere en fredsbevarende styrke, som væsentligt vil forsinke oprustningen, imens vi underminerer afskrækkelsen på grænserne til Rusland. Trumps plan er et russisk drømmescenario,« siger han. https://www.berlingske.dk/indland/kaempe-dilemma-for-danmark-haerens-oprustning-maa-pauses-hvis-den-skal